UGE 20 - 2017

BOLLER I KARRY MED SPRØD ÆBLE, FORÅRSLØG OG GULERØDDER

I POSEN • Kødboller • Karrysauce • Æble • Forårsløg • Gulerod • Ris

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at komme karrysovsen ned i en lille gryde. Tænd på lavt blus og lad den varme stille og roligt igennem. Rør i den jævnligt.

Kom risene i en lille gryde og tilsæt den dobbelte mængde vand. Bring dem hurtigt i kog og skru derfter ned på allerlaveste blus. Lad dem småboble under låg ca. 5 minut- ter sluk så. Herefter kan de trække færdig mens resten af retten bliver færdig.

Mens sovsen koger op, sætter du en stor gryde vand over. Den skal kunne rumme alle kødbollerne. Tilsæt et godt skud salt. Når vandet bulderkoger, skruer du ned på laveste blus og tilsætter kødbollerne. Lad den småsimre helt stille og roligt i ca. 5-10 min.

Snit æblet i små tern. Skær forårsløget i papirstynde skiver og skræl guleroden og skær den ligeledes i tern på samme størrelse som æblerne.

Kom gulerødder og kødboller ned i sovsen og lad den koge op. Og servér så med det samme med ris til og æbletern og forårsløg på toppen.

Velbekomme!