UGE 14 - 2017

BRAISEREDE NYRETAPPER, STEGTE JORDSKOKKER OG BERGAMOTTEMAYO

I POSEN • Braiserede nyretapper • Jordskokker • Bergamottemayo • Æble • Koriander

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at rense og skrælle jordskokkerne. Skær dem i grove både og steg dem sprøde, gyldne og møre på en pande i en smule olivenolie. Krydr dem grundigt med salt og peber. De skal have ca. 20 min. Har du god tid, kan du med fordel bage dem i ovnen ved 200 grader - ca. 25 min.

Mens jordskokkerne steger eller bager, kommer du hele indholdet af glasset med nyre- tapper over i en lille gryde. Varm det godt igennem under låg.

Skær æble i tynde både og hak korianderen groft.

Når jordskokkerne er møre og nyretapperne er varmet godt igennem, anretter du begge dele på en tallerken med stykker af æble og koriander ud over. Bergamottemayoen skal på siden.

Velbekomme!