UGE 15 - 2017

GRATINERET FENNIKEL MED HVIDLØG, MERIAN OG SPRØDT BRØD

I POSEN • Kartofler • Fennikel • Brød • Ost • Merian • Hvidløg

FREMGANGSMÅDE

(ca. 35 min)

Start med at dele hver fennikel fra top til bund i 4-6 både. Skær ligeledes kartoflerne
i både. Skyl fennikel- og kartoffelbådene grundigt og kom dem i en gryde, der er stor nok til, at de kan ligge i ét lag på bunden - alternativt må du koge i to gryder. Put vand i gryden - blot så fenniklen og kartofler er ca. 1/3 dækket. Du kan også bruge en sjat hvidvin, hvis du har. Krydr med salt. Kog stille og roligt under låg, indtil fenniklen er helt mør, ca. 15 min.

Mens fennikel- og kartoffelbådene koger, skærer du brødet i små tern, ca. 1x1 cm. Rist det sprødt i en god olivenolie på en pande ved mellem varme. Opbevar brødternene på et fedtsugende papir til senere.

Tænd grillen i din ovn på ca. 220 grader. Pluk merian ud i blade. Snit hvidløget helt fint.

Når fennikel og kartoffel har kogt, hælder du vandet fra, lader dem dampe fri for det sidste vand/vin og krydrer grundigt med salt og peber. Du tilsætter hvidløg, marinerer det hele i et par spsk god olie og kommer det i et ildfast fad.

Riv osten på den grove side af et rivejern henover fadet og grill retten, indtil osten er smeltet og har taget en smule farve. Hold øje med fadet - det kan pludselig gå meget hurtigt.

Servér retten med merian og brødcroutoner på toppen af den gratinerede fennikel.

Velbekomme!