UGE 10 - 2017

GRYDESTEGT SPIDSKÅL MED LINSER, OLIVEN OG CITRON

I POSEN • Spidskål • Linser • Oliven • Skalotteløg • Hvidløg • Citron

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at skylle linserne grundigt i en sigte. Kom dem i en gryde med rigeligt vand og et skud salt, bring gryden i kog og lad det simre ved mellem varme - ca. 20 min.

Mens linserne koger, kan du sætte en gryde over ved mellem varme med 3-4 spsk olivenolie. Læg spidskålet med skærefladen nedad, og lad det stege helt stille og roligt - indtil det begynder at give efter og blive mørt - ca. 10 min. Det må gerne få en meget mørk stegeskorpe, så det næsten er brændt på.

Snit skalotteløget og hvidløg helt fint og hak oliven groft. Når linserne er møre, sigter du dem og opbevarer dem i en tildækket skål. Tag den samme gryde og tilsæt lidt olie til gryden sammen med løgene. Lad det sautere indtil det er mørt uden at det tager farve. Kom linserne tilbage i gryden, tilsæt oliven og krydder grundigt med salt og peber.

Anret spidskålet med linser ovenpå. Slut af med at rive citronen fint henover.

Velbekomme!