UGE 7 - 2017

DHAL MED RISTEDE ROSENKÅL, YOGHURT OG KRYDDERIER

I POSEN • Linser • Rosenkål • Yoghurt • Hvidløg • Citron • Krydderier

FREMGANGSMÅDE

(ca. 35 min.)

Start med at komme linserner i en gryde, tilsæt den dobbelte mængde vand og et godt skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg - og rør evt. når de begynder at tykne. Hvis dhalen bliver for tyk, kan du altid tilføre mere vand, men tænk på, at der også skal olivenolie i senere.

Mens linserne koger, kan du ordne rosenkålene. Fjern evt. dårlige blade yderst og skær derefter hvert hoved i kvarte. Snit hvidløgene i papirstynde skiver.

Varm en pande op ved høj varme og steg rosenkålen i ca. 4-5 min. De må gerne tage farve, men de skal beholde deres sprødhed.

1 minut før kålen er færdig, tilsætter du hvidløgs agerne og krydderier - og krydrer godt med salt og peber. Sving det hele rundt et par gange og kom det derefter op i en skål. Riv citronen nt ned i skålen og smag tll med lidt af saften fra citronen.

Når linserne er helt møre, smager du dem til med en gavmild mængde god olivenolie og salt og peber.

Anret dhalen i bunden af en tallerken med rosenkålssalaten ovenpå. Kom til sidst yoghurt ud over.

Velbekomme!