UGE 5 - 2017 

STEGT SORTKÅL MED
HVIDE BØNNER, BRØDCROUTONS OG PARMESAN

I POSEN • Sortkål • Hvide bønner • Brød • Parmesan • Ansjosdressing

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at sætte bønnerne til at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad dem koge, indtil de er helt møre - ca. 30 min.

Mens bønnerne koger, kan du skære stilkene af kålbladene. Smid stilkene ud og kom bladene op i en skål. Massér bladene med dine hænder, så de krakelerer og falder lidt sammen. Varm en pande godt op og steg bladene i en lille smule olie, indtil de tager farve og er blevet møre - ca. 5 min. Skal du lave mad til mange, kan du med fordel ste- ge kålen over ere gange. Kom herefter kålen op i en skål og tilsæt ansjosdressingen.

Skær brødet i små tern og rist dem sprøde i lidt god olivenolie på en pande. Krydr med salt og peber og lad dem dryppe af på et fedtsugende papir.

Når bønnerne er kogt, dræner du dem for vand og vender dem sammen med kål og dressing. Smag det hele til med salt og peber.

Anret kålsalaten i en dyb tallerken med brødcroutons og revet parmesan ud over.

Velbekomme!