UGE 1 - 2017 

KOST-BURGEREN MED PICKLES, OST OG KARTOFLER

I POSEN • Hakkebøf • Burgerbolle • Pickles • Ketchup • Mayo • Salat • Ost • Kartofler

FREMGANGSMÅDE

Du bestemmer selv, hvordan du tilbereder dine kartofler. Du kan skære dem i kvarte og bage dem i ovnen - det tager ca. 45-60 min. Du kan også råstege dem på en pande i lidt olie, det er nok den hurtigste metode og tager ca. 25 min. Det er selvfølgelig også en mulighed at gå hele vejen og lave pommes frites - det bestemmer du selv. I så fald skærer du kartoflerne i tynde stængler i samme størrelse og friterer dem ved 120 grader ca. 2 min., lader dem dryppe af, køle ned og friterer dem derefter igen ved 180 grader, indtil de er gyldne og sprøde.

Nu til burgeren.

Varm en pande godt op ved høj varme. Tilsæt en smule olie. Krydr hakkebøfferne grundigt med salt og peber og steg dem først ca. 3 min. på den ene side og derefter 3 min. på den anden. Når du vender bøffen lægger du osten ovenpå bøffen og skruer en anelse ned for panden.

Imens bø en steger, kan du skylle salaten og evt. skære pickles i skiver, hvis du vil komme dem ind i burgeren.

Lun bollen i ovnen - eller giv den lidt farve på en tør pande.

Saml selv din burger med ketcup, mayo, salat og pickles og servér med kartoflerne på siden.

Velbekomme!