UGE 1 - 2017 

LUN VINTERSALAT MED KIMCHII, RISTEDE GULERØDDER OG PEANUTS

I POSEN • Kimchii • Gulerødder • Chilimayo • Peanuts • Kinakål • Kikærter

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at sætte kikærterne over i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Lad dem koge stille og roligt, indtil de er helt møre - ca. 20 min.

Mens kikærterne koger, kan du skrælle gulerødderne og skære dem i grove chunks. Pluk kinakålen ud i blade og del dem et par gange fra top til bund.
Hak peanuts groft med en kniv.

Varm en pande op ved høj varme og steg gulerødderne, i lidt neutral olie, så de tager godt med farve og bevarer lidt bid. Tag gulerødderne af panden og steg kinakålsbladene lynurtigt - igen så de bevarer sprødheden.

Bland gulerødder, kimchii og kinakål i en skål. Tilsæt de ristede peanuts.

Når kikærterne er møre, hælder du vandet fra og lader dem smide den værste varme. Tilsæt herefter chilimayoen og vend det hele rundt. Smag til med salt og peber.

Anret kikærterne i bunden af en dyb tallerken og anret salaten ovenpå.

Velbekomme!