UGE 39 - 2016

SVAMPERISOTTO MED PARMESAN, MAJROER OG PERSILLE

I POSEN • Ris • Svampe • Smør • Parmesan • Persille • Skalotteløg • Hvidløg • Majroer

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)
Kom 4 dl vand/pr. person i en gryde og tilsæt en smule salt. Bring den til kogepunktet.

Snit skalotteløg og hvidløg super fint. Læg begge dele til side.
Pluk persille ud i blade. Skær svampene i kvarte. Skræl majroerne og skær dem i små tern på ca. 1x1 cm. Riv osten på den fine side af et rivejern.
Nu til risottoen. Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbe- lægning - det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” risottoen.

Sæt panden over ved mellem varme og tilsæt et par spsk god olivenolie. Steg svam- pene indtil de har taget farve og er blevet møre - ca. 3-4 min. Lige inde de er møre tilsætter du persillen og lader den stege med 1 minut. Tag svampe og persille af panden og gem til senere. Sautér skalotteløg og hvidløg - det vil sige, at du steger dem, uden de tager farve - på den samme pande. Når løgene er begyndt at blive møre, ca. 2 min, tilsætter du risene. Lad dem stege med et par minutter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu alt det kogende vand til panden.

Nu skal risene koge i ca. 14 minutter - sæt et ur! De skal stå og boble helt stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang imellem, at der ikke er noget der brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, kan du tilsætte en smule mere varmt vand.

Efter 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid og væsken være kogt næsten helt væk. Hvis risene ikke er møre, tilsætter du lidt mere varmt vand og koger dem lidt mere. Ellers giver du risen et sidste opkog, trækker panden væk fra varmen og tilsætter smør og revet ost. Nu svinger du så med panden og vender risottoen sammen, indtil alt ost og smør er smeltet. Smag risottoen til med salt og peber.

Servér risottoen med det samme - med svampe, persille og rå majroer ovenpå. 

Velbekomme!