UGE 38 - 2016

STEGTE GULERØDDER MED MOZZARELLA, SOLSIKKEKERNER OG SALTET CITRON

I POSEN • Gulerødder • Mozzarella • Solsikkekerner • Marinade med saltet citron • Persille

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at vaske og skrælle gulerødderne. Del hver gulerod i 3-4 lige store, rustikke stykker.

Steg gulerødderne stille og roligt på en pande ved mellem varme i en lille smule olie. Pas på ikke at røre for meget ved dem. Lad dem hellere ligge indtil de har fået en flot gylden farve. Gulerødderne skal stege 10-15 minutter, før de er møre. Test evt. ved at stikke i dem med en lille kniv.

Mens gulerødderne steger, kan du riste solsikkekerner på en tør pande elller gryde. Pluk persillen ud i blade og hak den groft igennem.

Krydr gulerødderne grundigt med salt og peber og tilsæt persillen til panden. Fjern panden fra varmen, sving det hele rundt et par gange og anret på en tallerken.

Kom små klatter af mozzarella rundt på tallerkenen, drys med solsikkekerner og kom til sidst citronmarinade ud over.

Velbekomme!