UGE 31 - 2016 

STEGT HJERTESALAT MED KIKÆRTER, SALTET CITRON OG KRYDDERYOGHURT

I POSEN • Hjertesalat • Kikærter • Krydderyoghurt • Saltet citron • Mynte

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at komme kikærterne i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Kog dem stille og roligt indtil de er helt møre - ca. 20-25 minutter.

Mens kikærterne koger, kan du dele hjertesalaten i 2 stykker pr mand. Del den med en skarp kniv fra rod mod top.

Varm en pande op til den næsten er rygende varm. Tilsæt en lille smule olie og steg salaten på den ene skæreflade. Pas på med at røre for meget ved salaten - lad den hel- lere ligge og få god farve. Når salaten er faldet en smule sammen er den færdig, ca. 3-4 minutter. Kom derefter salaten op i en skål.

Hak de saltede citroner til en grov puré med en kniv. Vend citronpuréen sammen med den lune salat. Pluk mynten ned i skålen.

Hæld vandet fra kikærterne og krydr med salt og peber. Tilsæt gerne en spsk god olivenolie eller to. Anret dem på en tallerken med salaten ovenpå og strø til sidst krydderyoghurt ud over.

Velbekomme!