UGE 26 - 2016 

GRATINERET RIGATONI MED PECORINO, BROCCOLI OG BASILIKUM

I POSEN • Rigatoni • Tomatsovs • Pecorino • Broccoli • Basilikum • Rasp

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at sætte en stor gryde saltet vand til at koge. Kog pastaen til den er al dente - ca. 10-11 minutter.

Mens pastaen koger, kan du tænde ovnen på 220 grader.
Pluk og skær broccolien ud i små stykker - ca. 3x3 cm. Brug både stok og blomst.

Kom broccolistykkerne ned i en stor gryde, tilsæt vand så bunden lige er dækket, og damp kålen under låg ved fuld blus, indtil den er er tilberedt en smule, men stadig har bid og farve. Ca. 4-5 minutter.

Smør et ildfast fad med lidt olivenolie eller en klat smør.

Kom broccoli og tomatsovs op i en skål. Riv ca. halvdelen af pecorinoen fint ned i - gem den anden halvdel til senere. Tilsæt et par spsk pastavand inden du sigter vandet fra pastaen og tilsætter dem til skålen også. Krydr med salt og peber og vend det hele grundigt rundt.

Kom det hele op i det ildfaste fad, drys rasp og det sidste pecorino ud over og gratinér i ovnen i ca. 10-15 minutter. Hold godt øje - når den er gylden og flot, er det serverings- tid. Servér med basilikum på toppen.

Velbekomme!