UGE 25 - 2016 

BLADBEDE-TACO MED RAMSLØGSKIMCHI, SPIDSKÅL OG KRYDDERMAYO

I POSEN • Bladbeder • Ramsløgskimchii • Spidskål • Kryddermayo • Basilikum • Lime

FREMGANGSMÅDE

(ca. 15 min)

Start med at skylle bladbederne grundigt. Skær stilken af nøjagtig der, hvor bladet begynder. Gem bladene. Del stokken på langs og snit den derefter i små, tynde stykker på tværs.

Snit ligeledes spidskålen super fint med en skarp kniv. Kom spidskål og bladbedestilke op i en skål og tilsæt fintrevet skal og saft fra limen. Vend det hele rundt et par gange.

Anret spidskål og kimchi i bladbedebladet og put mayonnaisen og basilikumblade på toppen.

Velbekomme!