UGE 19 - 2016

SMÅ, KOGTE RØDBEDER MED FERSKEN, GEDEOST OG RISTEDE MANDLER

I POSEN • Rødbeder • Ferskner • Mandler • Basilikum • Gedeost

FREMGANGSMÅDE

(ca. 25 min)

Start med at skylle rødbederne grundigt. Kog dem derefter i vand med et skud salt i ca. 10-15 minutter.

Mens rødbederne koger, kan du riste mandlerne på en tør pande og hakke dem groft. Skær fersknerne ud i både.

Når rødbederne er møre, hælder du det varme vand væk og erstatter det med koldt vand. Lad dem trække nogle minutter, inden du smutter skindet af og skærer top og bund væk. Kom herefter rødbederne op i en skål og tilsæt et par spsk god olivenolie og salt og peber. Pluk basilikumblade ned i skålen, tilsæt mandler og ferskner og vend det hele rundt et par gange.

Anret i dybe tallerkner og slut af med at fordele gedeosten i små klatter rundt omkring.

Velbekomme!