UGE 14 - 2016 

STEGT BLOMKÅL MED HARISSA, MANDLER OG MAYO MED SALTET BERGAMOTTE

I POSEN • Boghvede • Mandler m. harissa • Blomkål • Persille • Mayo • Saltet bergamotte

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skylle boghveden i koldt vand. Sæt dem til at koge i rigeligt vand ved mel- lem varme - med et godt skud salt. De skal koge ca. 20 min.

Tag mandlerne op af bøtten og lad så vidt muligt harissakrydderiet blive i. Steg mand- lerne indtil de har taget farve på en tør pande. Når mandlerne har taget farve, tilsætter du harissakrydderiet og lader det stege med et øjeblik. Tag derefter mandlerne af panden og hak dem groft.

Pluk blomkålen ud i små buketter og skær stokken i tern på samme størrelse som bu- ketterne. Steg dem i en smule god olivenolie på en pande, indtil de er blevet møre og har taget godt med farve.

Pluk persille ud i blade og hak dem fint med en skarp kniv.
Hak ligeledes bergamotten groft - både skal og kød. Fjern evt. kerner. Hæld vandet fra boghveden og smag dem til med salt og peber.

Lige inden servering vender du mayo og bergamotte sammen med den kogte bog- hvede. Anret sammen med blomkålen og slut af med at drysse harissa, mandler og persille over retten.

Velbekomme!