UGE 16 - 2016 

BAGTE PASTINAKKER OG DAMPEDE PORRER MED KAPERS/DILDMARINADE

I POSEN • Pastinakker • Porrer • Kapersmarinade • Dild • Hvidløg

FREMGANGSMÅDE

(ca. 40 min)

Tænd ovnen på 220 grader.

Skær pastinakkerne i store tern på ca. 2x2 cm. Vend dem rundt med et par spsk god olivenolie og kom dem i en bradepande eller et ildfast fad. Giv hvidløgene et let tryk med håndfladen og tilsæt dem til pastinakkerne. Lad det hele bage indtil det har taget farve og rødderne er møre - ca. 30-40 min.

Mens rødderne bager, deler du porrerne i 5-6 cm lange stykker. Kom dem i en gryde med vand, så porrerne er dækkede halvt op og tilsæt et godt skud salt. Lad dem koge under låg indtil de er helt møre - ca. 10 min

Hak dildblade og stilke fint.

Når porrerne er møre, trækker du gryden fra varmen og hælder vandet væk. Tilsæt kapersmarinade og dild og vend rundt.

Anret pastinakkerne på en tallerken med porrer og kapersmarinade ovenpå.

Velbekomme!