UGE 10 - 2016 

GRATINERET RIGATONI MED PARMESAN OG DAMPET BROCCOLI

I POSEN • Rigatoni • Broccoli • Ostesauce • Brødkrummer • Mozzarella • Basilikum

FREMGANGSMÅDE 

(ca. 30 min)
Tænd ovnen på 210 grader.
Start med at sætte en stor gryde vand over at koge og tilsæt et godt skud salt. 

Pluk broccolien ud i små buketter - tag gerne masser af stilk med. Kom dem i en anden gryde med et par dl. vand og damp dem under låg indtil de er møre, men stadig har bid - ca. 5 minutter.

Kog pastaen i ca. 10 minutter - indtil den er al dente.

Når pastaen er al dente sigter du vandet fra - gem et par dl - og kommer det op i en skål. Tilsæt ostesovsen til skålen og rør grundigt rundt. Tilsæt også noget af pasta vandet. Ca. 1 dl hvis du laver mad til 2 personer. Rør rundt igen og hæld massen op i et ildfast fad.

Drys brødkrummer oven på pastaen, pluk mozzarellaen ud i stykker og placér dem rundt omkring i faddet.

Bag pastaen i ovnen ca. 15-20 minutter - indtil den er gylden på toppen. Servér rygende varm med broccoli på siden og plukket basilikum ovenpå.

Velbekomme!