UGE 8 - 2016 

GROV SELLERIMOS MED AVOCADO, RISTEDE VALNØDDER OG GRILLET CITRON

I POSEN • Selleri • Avocado • Citron • Valnødder • Persille

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle selleriet. Skær det i grove chunks og kog det mørt i vand med et skud salt.

Mens selleriet koger kan du riste valnødderne på en tør pande, indtil de har taget en smule farve. Skær citronen over på midten. Tag valnødderne af panden og læg citronen med skærefladen nedad på samme pande. Rist citronen indtil den er karamelliseret og mørkebrun.

Halvér avocadoen, fjern skallen og skær den i grove chunks.

Tag selleristykkerne op af vandet, når de er møre. Kom dem over i en skål og tilsæt et par spsk god olivenolie. Mos det groft med en gaffel og vend derefter avocadostyk- kerne i. Smag til med rigeligt af saften fra den karamelliserede citron og salt og peber.

Anret mosen på en tallerken med plukket persille ud over og de ristede valnødder på toppen.

Velbekomme!