UGE 7 - 2016 

STEGT GRØNKÅL MED ÆBLER OG RYGEOSTCREMEDE BORLOTTIBØNNER

I POSEN • Grønkål • Bønner • Rygeostcreme • Skalotteløg • Citron • Æbler

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at komme bønnerne i en gryde med et skud salt og rigeligt med vand. Lad dem koge i ca. 20 min - indtil de er helt møre.

Snit løget helt fint og skær æble i små tern.

Skyl grønkålen og rib den af stilken. Sørg for at dryppe den grundigt af, så der ikke er vand i bladene. Grønkålen skal steges ved høj varme, og det kan sprøjte meget, hvis der stadig er vand i bladene.

Varm en pande op til den næsten er rygende, tilsæt en spsk olie. Steg grønkålen indtil den falder en smule sammen, ca. 2-3 min. Kålen må godt tage en smule farve, men den må ikke branke.

Hæld vandet fra bønnerne og vend dem med rygeosten, skalotteløg, æbletern og fintrevet citronskal og smag til med salt og peber. Anret på en tallerken, sammen med grønkålen.

Velbekomme!