UGE 7 - 2016 

BAGTE JORDSKOKKER MED PERSILLEPESTO, CITRON OG JULESALAT

I POSEN • Jordskokker • Persillepesto • Julesalat • Citron • Skalotteløg

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)
Start med at tænde ovnen på 250 grader.

Mens ovnen varmer op skrubber du jordskokkerne grundigt med en stiv børste og skyl- ler dem. Er der nogle mørke pletter, kan du skære dem væk.

Kom jordskokkerne i en bradepande og vend dem med en god olivenolie og godt med salt og peber. Sørg for at bradepanden er stor nok til, at jordskokkerne ikke ligger oven i hinanden, men har god plads.

Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter eller indtil de er blevet godt mørke og sprøde udenpå - men møre og bløde inden i.

Mens skokkerne bager, kan du plukke julesalaten ud i blade. Kom dem i en skål og riv citronen fint henover. Tilsæt en spsk god olivenolie og saften fra citronen.

Hak skalotteløget super fint med en skarp kniv. Kom løgene op i skålen til salaten og vend det hele rundt.

Servér jordskokkerne brandvarme fra ovnen med salaten til og pestoen ud over.

Velbekomme!