UGE 7 - 2016

STEGTE NUDLER MED SOYA/INGEFÆRSAUCE, KORIANDER OG HVIDKÅL

I POSEN • Nudler • Hvidkål • Gulerødder • Koriander • Soyamarinade • Hvidløg 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min) 

Start med at sætte en god portion vand over til at koge nudlerne i - ligesom hvis du skulle koge pasta. Husk et godt skud salt i vandet. Kog nudlerne i ca. 5 minutter - indtil de er møre men stadig har bid. Køl dem derefter ned i koldt vand og dryp dem af i en sigte.

Mens nudlerne koger, kan du skrælle gulerødderne og snitte dem i fine, tynde strimler. Det samme gør du med kålen.

Pil hvidløg og skær det i helt tynde skiver.

Rist kål og gulerødder i et par spsk neutral olie ved super høj varme på en pande - eller endnu bedre i en wok, hvis du ejer sådan en.

Tilsæt efter et par minutter de snittede hvidløg og sving det hele rundt. Hvidløgene må ikke tage farve.

Efter yderligere et minut eller to tilsætter du nudler og soya/sesamblandingen. Sving rundt et par gange og servér med det samme - med plukket koriander ud over.

Velbekomme!