UGE 5 - 2016 

GRØNKÅL MED SENNEPSSAUCE, KARTOFLER, ÆBLER OG PERSILLE

I POSEN • Grønkål • Kartofler • Æble • Sennepsauce • Citron

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle kartoflerne. Skær dem i kvarte og kom dem i en gryde, med vand der dækker og med et skud salt. Kog dem indtil de er møre - ca. 10 min.

Sæt en anden gryde over ved høj varme, med masser af vand og et godt skud salt - ligesom hvis du skulle koge pasta.

Vask grønkålen, rib den af stilken og smid stilkene ud.

Skær æblet i tern.

Når vandet bulderkoger, kommer du grønkålen ned i gryden. Brug en grydeske til at holde kålen under vandet. Lad det koge 3-4 minutter og kom derefter kålen op i en sigte. Hæld vandet væk og kom kålen ned i gryden igen, sammen med et par spsk god olivenolie og sennepsdressingen. Riv citronen fint ned i kålen, tilsæt æbleternene og vend det hele rundt et par gange.

Hæld vandet fra kartoflerne og anret dem på en tallerken med kålen ovenpå.

Velbekomme!