UGE 46 - 2016

GRYDESTEGT KNOLDSELLERI MED RISTEDE NØDDER, SPRØDE ÆBLER OG SALVIE

I POSEN • Knoldselleri • Æbler • Hasselnødder • Salvie • Mayo

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min.)

Start med at skrælle selleriet. Brug gerne en karto elskræller, så du undgår at fjerne mere end selve skrællen på selleriet.

Skær selleriet ud i store både - ca. 3-4 stk pr. person. Kom stykkerne i en gryde, der
er stor nok til, at de alle kan ligge på bunden og tilsæt ca. en halv dl. vand og samme mængde olivenolie. Krydr med salt og peber og kog under låg i ca. 4-5 min. Fjern der- efter låget og lad vandet dampe væk, så bådene begynder at stege og tage farve. Når sellerierne har stegt nogle minutter, kommer du blade af salvie ned i gryden.

Mens selleriet tilbereder, rister du hasselnødderne på en tør pande, indtil de har taget farve - hak dem derefter groft.

Når selleristykkerne er møre og har taget farve, trækker du gryden fra varmen og lader den stå et par minutter. Uden at røre ved selleriet.

Skær æblet i små tern.

Anret både af selleri og mayonnaise på en tallerken med æbletern, hasselnødder og salvie ud over.

Velbekomme!