UGE 2 - 2016 

STEGT GRØNKÅL OG CREMEDE HVIDE BØNNER MED CITRON

I POSEN • Grønkål • Bønner • Citron • Creme Fraiche • Persille  • Skalotteløg • Hvidløg

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at komme bønnerne i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Bring dem hurtigt i kog og lad dem småsimre i ca. 20 min - indtil de er helt møre.

Rib grønkålen af stilkene og skyl den grundigt i iskold vand. Lad den dryppe helt af i en sigte.

Skær skalotteløg og hvidløg super fint med en skarp kniv. Pluk persillen ud i blade og snit stilkene helt fint med en kniv.

Hæld vandet fra bønnerne, når de er helt møre. Tilsæt persillestilke, hvidløg, skalotteløg og creme fraiche og lun det igennem et par minutter. Smag til med salt og peber.

Sæt en pande over ved mellem til høj varme med en smule neutral olie. Steg grønkålen indtil den er faldet en smule sammen og er blevet mør - ca. 5 min. Riv til sidst citronen ud over grønkålen.

Anret grønkål på en tallerken sammen med bønnerne, et par dråber god olivenolie og slut af med at komme et par persilleblade ovenpå retten.

Velbekomme!