UGE 37 - 2015 

STEGT BLOMKÅL MED OLIVEN, CREMEDE KARTOFLER OG VILD KARSE

I POSEN • Blomkål • Kartofler • Rygeostcreme • Oliven • Vild karse

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie/smør

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at vaske kartoflerne grundigt. Skær dem i kvarte og kom dem i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Bring gryden i kog, lad dem koge 2-3 minutter og lad dem derefter trække færdig under låg i ca. 10-15 minutter.

Tilsæt 3-4 spsk god olie (oliven eller raps) og en klat smør til en stor, tykbundet gryde. Tænd ved mellem varme, og læg blomkålet med skærefladen nedad. Lad gryden stå med låg på indtil blomkålet får en god mørk stegeskorpe. Lad det stege indtil det er blevet mørt, men stadig har lidt bid. Ca. 10 minutter.

Hak i mellemtiden oliven fint.

Når kartoflerne er møre, hælder du vandet væk og tilsætter rygeostcremen. Vend det hele rundt, krydr med salt og peber og anret sammen med blomkålen. Slut af med at komme oliven og karse henover retten.

Velbekomme!