UGE 39 - 2015 

STEGT BROCCOLI MED SALTEDE CITRONER, ÆBLER OG SPRØDT BRØD

I POSEN • Broccoli • Saltede citroner • Mynte • Brød • Æble • Mandler

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at dele broccolibuketterne på langs af stokken.

Varm en pande op ved høj varme og læg buketterne med skærefladen på panden. Der skal ikke være olie på panden. Sørg for at buketterne tager rigtig meget farve og bran- ker en smule. Når buketterne er begyndt at blive møre - ca. 5-6 minutter - kommer du dem op i en skål. Steg gerne buketterne over flere omgange, hvis de ikke alle kan være på panden på en gang.

Mens de steger kan du hakke den saltede citron super fint - så det bliver til en grov puré. Kom puréen op i skålen sammen med broccolien og tilsæt et par spsk god oliven- olie.

Pluk mynten ud i blade, hak mandlerne og snit æblet i tynde både.

Kom det hele op i skålen med broccolien og vend det godt rundt. Krydr med salt og peber.

Rist brødet på en pande i en smule olie, indtil det er sprødt på begge sider. Anret broccolisalaten ovenpå det sprøde brød.
Velbekomme!