UGE 32 - 2015 

SOLBÆRGLASEREDE RØDBEDER OG BAGTE, NYE KARTOFLER MED PERSILLE

I POSEN • Rødbeder • Kartofler • Glace • Persille • Solbær

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Tænd ovnen på 200 grader.

Vask kartoflerne og skær dem i kvarte. Kom dem i et ildfast fad og vend dem med en smule god olie (oliven eller raps), salt og peber. Sæt dem i ovnen med det samme, de skal have ca. 40 min.

Skræl rødbederne og skær dem i kvarte. Kom dem i en gryde med vand, så det lige dækker, og med et godt skud salt. Lad dem koge stille og roligt indtil de nøjagtigt er møre - ca. 10 min.

Pluk persille ud i blade og snit den tynde del af stilkene helt fint med en skarp kniv.

Hæld vandet fra rødbederne og tilsæt glaseringen til gryden. Lad den koge ind til den klistrer på rødbederne og glaserer dem. Smag til med salt og peber. Lige inden serve- ring tilsætter du solbær og persille og vender rundt et par gange.

Servér med det samme sammen med de bagte kartofler.

Velbekomme!