UGE 31 - 2015

SAUTERET SORTKÅL MED RYGEOSTCREME OG
NYE KARTOFLER

I POSEN • Sortkål • Kartofler • Rygeostcreme • Skalottelløg • Hvidløg • Persille 

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min) 

Start med at vaske kartoflerne grundigt. Kom dem i en gryde med vand, så det lige dækker og med et godt skud salt. Bring vandet i kog med låg på, lad det småsimre 3-4 minutter, og sluk så for gryden. Lad dem derefter trække i vandet til de er møre - ca. 15 min. Nye kartofler må aldrig bulderkoge i længere tid. De kan sagtens trække færdig, så længe vandet har kogt.

Skyl sortkålen og og skær den i grove stykker, på ca. 4x4 cm - gerne med stilken på. Hak hvidløg og skalotteløg super fint.
Pluk persille ud i blade og snit den tynde ende af stilkene helt fint.

Varm en bred gryde op med en god spsk olivenolie og tilsæt sortkålen. Krydr med salt og peber og lad det sautere et par minutter - tilsæt hvidløg og løg og sautér indtil kålen er faldet en smule sammen - bare et par minutter yderligere. Tilsæt persilleblade og stilke, vend det rundt et par gange og træk gryden af varmen.

Hæld vandet fra kartoflerne og vend dem med en skefuld olivenolie.

Vend rygeostcremen sammen med kålen og servér med det samme, sammen med kartoflerne.

Velbekomme!