UGE 30 - 2015 

NYE GULERØDDER MED FLADE FERSKNER OG BRUNET SMØR

I POSEN • Gulerødder • Smør • Ferskner • Dild • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrubbe gulerødderne og halvér dem på langs.

Kom smørret op i en lille gryde og lad det bruse op ved mellem varme. Pisk jævnligt i smørret indtil det begynder at brune og dufte af hasselnødder - træk det herefter af varmen.

Pluk dilden ud i kviste og snit stilkene super fint med en skarp kniv. Skær fersknerne ud i kvarte.

Varm en pande godt op, tilsæt et par spsk god olie (oliven eller raps) og tilsæt gulerød- derne. Sørg for, at de ikke ligger oven på hinanden, men at alle rødderne har kontakt med panden. Pas på med at vende og røre for meget ved dem. Lad dem ligge og få en god stegefarve, og vend dem så. Steg til de lige er møre og træk så panden af varmen. Tilsæt dild og vend dem rundt et par gange, så det hurtigt bliver varmet igennem. Krydr det hele grundigt med salt og peber.

Bland gulerødder og ferskner og servér dem med fintrevet citronskal henover. Slut af med den brunede smør udover retten.

Velbekomme!