UGE 26 - 2015 

DAMPET BROCCOLI MED BRUNET SMØR, STEGTE KAPERS OG PEBERROD

I POSEN • Broccoli • Kartofler • Kapers • Peberrod • Dild • Smør • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at vaske kartoflerne grundigt. Kom dem i en gryde med vand, så det lige dækker og et godt skud salt. Bring vandet i kog med låg på, lad det småsimre 3-4 minut, og sluk så for gryden. Lad dem trække til de er møre - ca. 15 min. Nye kartofler må aldrig bulderkoge i længere tid. De kan sagtens trække færdig, så længe vandet har kogt.

Hak dilden fint, både stilk og blade.

Skær broccolien ud i buketter med masser af stok på. Kom dem i en stor, rummelig gryde. Tilsæt en smule vand, så bunden lige er dækket og krydr med salt. Riv citronen på den fine side af et rivejern og fordel skallen ud over broccolien. Lad kålen dampe under låg ved mellem varme i ca. 3-4 minutter, indtil den lige nøjagtig er mør.

Mens broccoli damper, kan du komme smør i en lille kasserolle og lade det bruse op ved mellem varme. Når smørret begynder at brune og dufte af nødder, tilsætter du kapers. Lad dem stege lidt men pas på, at smørret ikke bliver for mørkt.

Lige inden servering kommer du saften fra halvdelen af citronen og den hakkede dild ned i smørsaucen. Anret kartofler og broccoli på en tallerken, riv peberroden fint hen- over og kom smørsaucen på til sidst.

Velbekomme!