UGE 26 - 2015 

LETDAMPET SPIDSKÅL MED ÆRTER, RYGEOSTCREME OG NYE KARTOFLER

I POSEN • Spidskål • Kartofler • Ærter • Rygeostcreme • Persille

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at gnubbe kartoflerne grundigt og skær dem i tern på størrelse med en ter- ning. Kom dem i en gryde med en smule vand og salt. Kog dem ca. 2 min. og lad dem derefter trække færdig under låg.

Fjern stokken på spidskålet med en lille kniv. Del det derefter i 5-6 lige store dele, og pil det hele fra hinanden med fingrene.

Pluk persille ud i blade.

Kom spidskål i en stor, bred gryde, så det ikke ligger i for mange lag. Tilsæt ca. 1 dl. vand og krydr med salt. Damp det under låg ca. 3-4 minutter, indtil det begynder at falde sammen men stadig er sprødt. Hæld vandet fra og tilsæt ærter, persille og et godt skud olivenolie. Lad det kort varme igennem og smag til med salt og peber.

Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt rygeostcremen og vend det rundt. Servér sammen med kålen.

Velbekomme!