UGE 25 - 2015 

STEGTE RØDBEDER MED MILD GEDEOST, KIKÆRTER OG SYLTEDE LØG

I POSEN • Rødbeder • Kikærter • Gedeost • Syltede løg • Basilikum

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at sætte kikærterne til at koge i rigeligt vand med et godt skud salt. De skal koge ca. 20-30 min.

Skræl rødbederne og skær dem i grove tern på ca. 3x3 cm.

Varm en pande op ved mellem varme, tilsæt et par spsk neutral olie og steg rødbe- derne til de har taget en smule farve. De skal være møre, men stadig have bid. Ca. 10-15 minutter.

Mens rødbederne steger, kan du skære de syltede løg ud i stykker på ca. 1 cm længde og plukke basilikumen ud i blade.

Når kikærterne er færdigkogte, sigter du vandet fra og smager dem til med et par spsk god olivenolie, salt og peber.

Anret kikærter, rødbeder, syltede løg og basilikum på en tallerken og slut af med at fordele gedeosten ud over i småbidder.

Velbekomme!