UGE 23 - 2015 

PANDESTEGTE NYE KARTOFLER OG DAMPEDE HVIDE ASPARGES MED KRYDDERSMØR

I POSEN • Kartofler • Asparges • Kryddersmør • Skalotteløg • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at vaske og gnubbe kartoflerne grundigt. Hvis nogle af kartofler er væsentlig større end de andre, kan du halvere dem, så kartoflerne har cirka samme størrelse.

Hak skalotteløget fint.

Kom kartoflerne på en pande og tilsæt en smule vand, så bunden af panden lige nøjagtig er dækket. Tilsæt også et par spsk olivenolie og lidt salt. Kom et låg henover eller alternativt et stykke sølvpapir og lad kartoflerne dampe et par minutter ved mel- lem varme. Fjern herefter låget/sølvpapiret og lad vandet dampe væk, så kartoflerne begynder at stege. Lad dem tage godt med farve og blive møre. Lige inden du serverer kartoflerne, tilsætter du skalotteløgene og svinger det hele lidt rundt.

Mens kartoflerne tilbereder lægger du aspargesne flat ned på et skærebræt, og skræl- ler dem fra top mod bund - hele vejen rundt. Skær derefter de nederste 2 cm af hver asparges. Damp dem i en lille smule vand med salt i en gryde, indtil de er møre men stadig har bid. Ca. 3-4 minutter.

Riv citronen fint henover aspargesne og anret dem på en tallerken sammen med kartof- lerne. Slut af med at komme en god skefuld kryddersmør henover aspargesne.

Velbekomme!