UGE 21 - 2015

RISOTTO MED GRØNNE ASPARGES OG KRYDDERURTESALAT

I POSEN • Risottoris • Asparges • Smør • Skalotteløg • Citron • Hvidløg • Salat • Urter • Ost

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Du starter med salaten. Pluk salat og krydderurter ud i blade. Kom begge dele i en skål. Snit asparges fint, lidt på skrå, så snittene bliver lange. Kom også dem op i skålen.
Snit skalotteløgene super fint og kom også ca. halvdelen af løgene op i skålen sammen med salat og asparges. Resten af løgene skal du bruge senere. Vend ingredienserne i skålen sammen og stil til side.

Snit hvidløget helt fint. Riv citronen på den fine side af et rivejern og læg begge dele til side. Tag ca. halvdelen af saften fra citronen og kom den op i en seperat skål. Tilsæt samme mængde god olivenoolie og pisk det sammen til en marinade. Riv også osten fint. Gem både marinaden og den revne ost til senere.

Kom 3 dl vand/pr. person i en gryde og tilsæt en smule salt. Bring den til kogepunktet. Nu til risottoen. Det er nemmest at lave risotto i en pande med høje kanter og teflonbe- lægning - det er nemlig bedst, hvis du kan ”svinge” med risottoen.

Sæt panden over ved mellem varme og tilsæt et par spsk god olivenolie. Sautér skalot- teløg og hvidløg - det vil sige, at du steger dem uden, at de tager farve. Når løgene er begyndt at blive møre (ca. 2 min), tilsætter du risene. Lad dem stege med et par minut- ter, mens du rører jævnligt. Tilsæt nu alt det kogende vand til panden. Nu skal risene koge i ca. 14 minutter - sæt et ur! De skal boble stille og roligt. Du behøver ikke røre i panden, men du kan tjekke engang imellem, at det ikke brænder på. Hvis vandet koger hurtigere væk end beregnet, tilsætter du en smule mere varmt vand.

Efter 14 minutter skal risene gerne være møre med en smule bid og væsken være kogt næsten helt væk. Giv risen et sidste opkog, træk panden væk fra varmen og tilsæt smør, citronskal og revet ost. Nu svinger du så med panden og vender risottoen sam- men, indtil alt ost og smør er smeltet. Du kan bruge en ske, hvis det er svært at svinge med panden. Smag risottoen til med salt og peber. Servér med det samme - sammen med krydderurtesalaten, der er smagt til med marinaden lige inden servering.

Velbekomme!