UGE 15 - 2015 

RØDBEDER OG STEGTE LØG MED MILD HVIDLØGSYOGHURT OG SPRØDE KERNER

I POSEN • Rødbeder • Løg • Yoghurtsauce • Kerner

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie eller smør

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at pille løgene og dele dem på midten fra rod til spids. Kom et par spsk olie i bunden af en gryde og læg løgene med skærefladen ned. Gryden skal være stor nok til, at alle løgene ligger på bunden uden at ligge oven i hinanden. Tilsæt en smule salt og tænd for gryden på mellem varme. Lad løgene stege stille og roligt under låg, til de er helt møre - ca. 15 min. Løgene må gerne tage masser af farve, men skru ned for gryden, hvis de begynder at branke.

Mens løgene tilbereder kan du skrælle rødbederne og skære dem i grove tern på ca. 2x2 cm. Kom ternene i en gryde med vand, så det dækker og et godt skud salt. Lad dem koge til de er møre - ca. 10 min.

Rist kernerne på en tør pande og krydr med en smule fint salt.

Anret de stegte løg og de kogte rødbeder på en tallerken, kom hvidløgsyoghurten henover og slut af med at drysse kernerne udover.

Velbekomme!