UGE 15 - 2015 

KNOLDSELLERI OG NYE HVIDLØG MED LINSER, OLIVEN OG MYNTE

I POSEN • Selleri • Hvidløg • Linser • Oliven • Mynte • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie eller smør

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle selleriet og skær det i små tern på ca. 1x1 cm. Skyl linserne grun- digt i en sigte og kom dem i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Sørg for at gryden er stor nok til også at rumme selleriternene senere. Kog linserne i ca. 10 minutter og tilsæt så selleriternene. Lad det hele koge ca. 5 min. mere - til sellerien også er mør.

Mens linserne koger kan du plukke hvidløget ud i fed. Da hvidløgene er nye, kan du nøjes med kun at fjerne det yderste lag - resten skal nok blive mørt ved tilberedning. Steg hvidløgene helt stille og roligt på en pande i en god slat olivenolie. Lad dem stege til de er blevet gyldne og møre - ca. 10 min. Pas på de ikke branker.

Hæld vandet fra linser og selleriternene og tilsæt både olie og hvidløg fra panden. Smag grundigt til med salt og peber, riv citronskal fint ned i og anret på en tallerken. Kom oliven henover og pynt med plukkede mynteblade.
Velbekomme!