UGE 15 - 2015 

STEGT HJERTESALAT MED KARTOFLER OG RAMSLØGSSAUCE

I POSEN • Hjertesalat • Kartofler • Ramsløgssauce • Skalotteløg

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie eller smør

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i både. Kom dem i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Kog dem i ca. 5 min., sluk herefter og lad dem trække færdig under låg.

Hak skalotteløget helt fint med en skarp kniv.

Del salaten på langs i halve. Kom dem i en gryde med en lille smule vand - blot så det lige dækker bunden af gryden. Tilsæt et par spsk god olivenolie til vandet. Lad salaten dampe ved mellem varme, ca. 1 minuts tid under låg. Fjern herefter låget og lad vandet dampe væk, så salaten begynder at stege.

Hæld i mellemtiden vandet fra kartoflerne.

Steg salaten til den har taget en smule farve og og er faldet lidt sammen. Ca. 2-3 minut- ter. Tilsæt herefter de hakkede skalotteløg, vend det hele lidt rundt og anret med det samme på en tallerken, sammen med kartoflerne og ramsløgssaucen.
Velbekomme!