UGE 14 - 2015 

TOPSKUD AF VINTERKÅL MED RYGEOSTCREME OG KARTOFLER

I POSEN • Kålskud • Kartofler • Rygeostcreme • Citron • Dild • Skalotteløg

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie eller smør

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med skrælle kartoflerne og skær dem ud i grove tern på ca. 2x2 cm. Kom dem i en gryde med vand, så det dækker og et godt skud salt. Lad dem koge stille og roligt til de er møre - ca. 10 - 15 min.

Mens kartoflerne koger, skyller du kålskuddene grundigt i koldt vand. Lad dem dryppe helt af for vand, først i en sigte og derefter på et klæde.

Snit skalotteløget i helt tynde ringe og pil dem fra hinanden.
Pluk dilden ud i blade og snit ca. halvdelen af stilkene helt fint med en skarp kniv.

Varm en stor pande eller gryde op til den er næsten rygende varm og tilsæt et par spsk neutral olie. Kom kålen på panden og lad den stege i ca. 4-5 min. Den må gerne tage let farve. Når kålen er faldet lidt sammen, men samtidig stadig har bid, tilsætter du skalotteløg og dild og vender det hele sammen. Tag panden/gryden af varmen med det samme.

Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt rygeostcremen og vend det hurtigt sammen. Servér øjeblikkeligt sammen med den stegte kålblanding. Slut af med at rive citronen fint henover kålskuddene.
Velbekomme!