Uge 13 - 2015

STEGTE GULERØDDER MED AVOCADO, RISTEDE MANDLER OG YOGHURT

I POSEN • Gulerødder • Avocado • Yoghurt • Mandler • Koriander • Citron

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at vaske og skrælle gulerødderne. Del hver gulerod i 3-4 lige store, rustikke stykker.

Steg dem stille og roligt på en pande ved mellem varme i en lille smule olie. Pas på ikke at røre for meget ved dem, lad dem hellere ligge indtil de har fået en flot gylden farve. Gulerødderne skal stege 5-10 minutter, før de er møre. Test evt. ved at stikke i dem med en lille kniv.

Mens gulerødderne tilbereder, kan du riste mandlerne på en tør pande eller gryde til de har taget en smule farve. Hak dem derefter groft.

Pluk koriander ud i blade og snit stilkene super fint.

Skær avocadoen over på midten og grav ”kødet” ud med en ske. Del hver halvdel i 4-5 dele. Vend forsigtigt avocadostykkerne med de snittede korianderstilke, et par spsk god olivenolie og fintrevet skal og saft af citronen.

Krydr gulerødder og mandler med salt og peber og anret på en tallerken sammen med den marinerede avocado og de plukkede korianderblade.

Kom til sidst yoghurten henover gulerødderne.

Velbekomme!