Uge 13 - 2015

HVEDEKERNER MED ÆRTEPERSILLEPURÉ, STEGT SPIDSKÅL OG PECORINO

I POSEN • Spidskål • Hvedekerner • Ærtepersillepuré • Pecorino • Mynte

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie eller smør 

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skylle hvedekernerne i en sigte. Kom dem derefter i en gryde med rigeligt vand, som når du koger pasta, og med et godt skud salt. Kog dem ca. 15-20 minutter til de er møre - med en lille smule bid.

Læg spidskålet med skærefladen nedad i en tykbundet gryde. Tag en så stor gryde at hele spidskålets skæreflade kan røre bunden. Tilsæt ca. 1 dl vand, en smule salt og et par spsk olie eller et par klatter smør. Tænd under gryden og lad kålen dampe under låg i ca. 2-3 minutter. Fjern derefter låget og lad vandet dampe væk. Lad spidskålet stege i olien/smørret til det har taget masser af farve og er blevet mørt.

Lad gryden stå et par minutter, inden du prøver at fjerne kålen - hviletiden gør at kålen slipper gryden nemmere.

Mens spidskålet tilbereder kan du lune ærtepersillepuréen i en lille gryde. Pluk mynten ud i blade og snit bladene i fine strimler med en skarp kniv.

Når hvedekernerne er færdige, hælder du vandet fra og vender dem sammen med ærtepuréen.

Anret hvedekernerne på en tallerken med det stegte spidskål ovenpå. Slut af med at rive osten fint henover og drys mynte på lige inden servering.

Velbekomme!