KOGTE RØDBEDER MED JULESALAT, SPRØDTSTEGT BRØD OG ANSJOSER

I POSEN • Rødbede • Brød • Dild • Julesalat • Ansjoser • Hvidløg 

ØVRIGE INGREDIENSER • Salt/peber • Olie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min)

Start med at skrælle rødbederne. Skær dem i halve og kog dem i godt saltet vand til de er møre - ca. 20 min.

Pluk og smuldr i mellemtiden brødet ud i små stykker på ca. 0.5 x 0.5 cm. Stykkerne må gerne variere i størrelse og udseende. Jo mere kringlede - jo sprødere bliver de.

Steg dem på en pande i en smule olivenolie til de har taget god farve og er blevet sprøde.

Pluk julesalat og dild ud i blade. 

Hak hvidløget super fint og kom det i en skål. Alternativt kan du rive det på den helt fine side af et rivejern. Hak ligeledes ansjoserne og tilsæt dem til skålen. Mæt blandingen med rigeligt god olivenolie - så det får konsistens som en tyk sauce. 

Når rødbederne er færdige, kommer du dem ned i skålen til ansjoser og hvidløg, vender rundt et par gange og smager til med salt og peber. Anret dem på en tallerken med smuldret brød, dild og julesalat henover. 

Velbekomme!