PASTINAKKER MED RISTEDE MANDLER, BLODAPPELSIN OG TANDORI MASALA

I POSEN : • Pastinakker • Blodappelsin  • Mandler • Tandori • Persille • Hvidløg

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at skrælle pastinakkerne. Flæk dem på langs i 4 stykker. Varm en pande op med en smule neutral oile og steg pastinakkerne stille og roligt på én side, til de er karameliseret og gyldne. Vend dem derefter og steg dem til de lige nøjagtig er møre, med en smule bid. Tilsæt hvidløgsfedene til panden, når du vender pastinakkerne første gang. Steg det hele til det er mørt med en smule bid, ca. 20 min.

Mens rødderne steger, kan du skrælle appelsinen og skære den i tynde skiver. Fjern evt. hvidt kød og skær hver skive i kvarte.

Rist mandlerne på en tør pande eller i bunden af en gryde til de har taget en smule farve. Hak dem derefter groft.

Pluk persillen ud i blade og hak dem groft.

Smag rødderne til med salt og peber og drys tandorikrydderiet ud over. Anret dem på en tallerken og drys mandler, blodappelsin og persille ud over til sidst. Husk at spise hvidløgene også. Velbekomme!