UGE 50 - 2015 

CREMEDE HVEDEKERNER MED RYGEOST, STEGT SPIDSKÅL OG RISTEDE VALNØDDER

I POSEN • Spidskål • Hvedekerner • Rygeostcreme • Valnødder • Hvidløg • Skalotteløg • Citron

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skylle hvedekernerne grundigt i en sigte. Kom dem i en gryde med rigeligt vand og et skud salt, bring gryden i kog og lad det simre ved mellem varme - ca. 20 min.

Sæt en tykbundet gryde over ved lav-mellem varme, og rist valnødderne indtil de har taget en smule farve. Tag dem op af gryden og tilsæt et par spsk god olie (oliven eller raps). Læg spidskålet med skærefladen nedad, og lad det stege helt stille og roligt, indtil spidskålet begynder at give efter og blive mørt - ca. 10 min. Det må gerne få en mørk stegeskorpe, men selvfølgelig ikke brænde på.

Snit skalotteløget og hvidløg helt fint. Når hvedekernerne er møre, sigter du dem og opbevarer dem i en tildækket skål. Tilsæt lidt olie og løgene til den gryde, som du tidligere kogte hvedekernerne i, og lad det sautere indtil det er mørt - uden at det tager farve. Kom hvedekernerne tilbage i gryden, tilsæt rygeosten og krydder grundigt med salt og peber.

Anret de cremede hvedekerner med valnødder og riv citronen fint henover spidskålet til sidst.

Velbekomme!