UGE 50 - 2015

STEGTE KARTOFLER MED GULERODSRÅKOST OG GRØNTBEARNAISE

I POSEN • Kartofler • Gulerødder • Grøntbearnaise • Citron • Hvidløg • Oregano

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)
Start med at tænde ovnen på 210 grader. 

Vask kartoflerne grundigt og del dem i kvarte. Kom dem op i en skål sammen med hvidløgsfedene. Lad skallen sidde på hvidløgene. Vend dem rundt med et par spsk god olivenolie og godt med salt og peber. Bag det hele i et ildfast fad i ca. 30 min - indtil de er møre.

Mens kartoflerne tilbereder kan du lune bearnaisen i en lille gryde.

Skræl også gulerødderne og riv dem på den grove side af et råkostjern. Tilsæt fintrevet citronskal og saften fra citronen. Pluk oregano ud i blade og hak den fint med en skarp kniv.

Anret kartoflerne på en tallerken med råkosten ved siden af og drys oregano henover bearnaisen.

Velbekomme!