UGE 48 - 2015 

KIKÆRTER MED VARME KRYDDERIER OG SPRØD EFTERÅRSSALAT 

I POSEN • Kikærter • Efterårskål • Citron • Varme krydderier • Æble

FREMGANGSMÅDE 

(ca. 30 min)

Start med at komme kikærterne i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Kog dem under låg i ca. 30 min. - indtil de er helt møre og begynder at falde lidt sammen.

Mens kikærterne koger, kan du snitte alt det grønne i posen i tynde strimler. Skær ligeledes æble i tynde både og vend det hele sammen i en skål. Riv citronen fint ned i skålen og smag til med en spsk god olivenolie og med lidt af saften fra citronen.

Når kikærterne er møre, hælder du vandet fra og vender krydderiblandingen i. Smag til med salt og peber og anret kikærterne i en dyb tallerken - med salaten ovenpå.

Velbekomme!