UGE 43 - 2015 

HVEDEKERNER MED CREMET OG SPRØDT GRÆSKAR, URTER OG GEDEFRISKOST

I POSEN • Græskar • Hvedekerner • Gedeost • Græskarpuré • Hvidløg • Urter

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skylle hvedekernerne grundigt i en sigte. Kom dem i en gryde med rigeligt vand og et skud salt, bring gryden i kog og lad det simre ved mellem varme - ca. 20 min.

Snit hvidløget i helt tynde skiver.

Skræl græskar og skær det i små tern på ca 1x1 cm. Steg dem kort på en pande i en smule olie. Ca. 3-4 minutter. De må gerne tage en lille smule farve, men de skal stadig have bid. Når ternene er færdige, tilsætter du hvidløget til panden og svinger rundt et par gange, så det lige bliver varmet igennem.

Pluk urterne og snit dem fint med en skarp kniv.

Hæld vandet fra hvedekernerne og vend græskarpuréen i. Varm det kort igennem ved mellem varme. Pluk gedeosten ud i små klatter og vend forsigigt i hvedekernerne.

Anret kernerne med græskartern på toppen og med urter ud over.

Velbekomme!