UGE 43 - 2015 

STEGT SELLERI MED RÆVESOVS, GRØNKÅL OG DILD

I POSEN • Selleri • Grønkål • Dild • Rævesovs • Citron

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle selleriet. Brug gerne en kartoffelskræller, så du undgår at fjerne mere end selve skrællen på selleriet.

Skær selleriet ud i store både - ca. 3-4 stykker pr. person. Kom stykkerne i en gryde, der er stor nok til, at de alle kan ligge på bunden og tilsæt ca. en halv dl. vand og samme mængde olivenolie. Krydr med salt og peber og kog under låg i ca. 4-5 min. Fjern der- efter låget og lad vandet dampe væk, så bådene begynder at stege og tage farve. Når de er møre og har taget farve, trækker du gryden fra varmen, og lader den stå et par minutter, uden at røre ved selleriet.

Rib grønkålen af stilken og snit den fint med en skarp kniv. Vend grønkålen rundt med rævesovsen i en skål.

Pluk dilden ud i blade. Snit stilkene helt fint med en skarp kniv. Kom stilkene op i skålen med grønkålen.

Riv citronen fint henover selleriet og anret på en tallerken sammen med grønkålssala- ten. Kom dildbladene henover selleriet.
Velbekomme!