UGE 43 - 2015 

RØDBEDERÅKOST MED KAPERS OG SENNEPSTUVEDE KARTOFLER

I POSEN • Rødbeder • Kartofler • Æble • Kapers • Stuvning • Persille • Skalotteløg • Citron

FREMGANGSMÅDE

(ca. 30 min)

Start med at skrælle kartoflerne. Skær dem i grove tern på ca. 2x2 cm. Kom dem i en gryde med vand, så det dækker, og med et godt skud salt. Lad dem koge stille og roligt til de er møre - ca. 10-15 min.

Skræl rødbederne og riv dem på den grove side af et råkostjern. Snit skalotteløget helt fint, snit æblet i tynde skiver og hak karpers groft.
Pluk persille ud i blade og hak dem ligeledes groft. Bland det hele sammen i en skål og smag til med et par spsk god olivenolie, salt og peber og saften fra citronen.

Når kartoflerne er møre, hælder du vandet væk. Tilsæt stuvningen og varm det kort igennem. Smag til med salt og peber.

Anret de stuvede kartofler og rødbederåkosten på en tallerken eller på et fad.

Velbekomme!