GROV MOS AF KARTOFLER MED URTEOLIE OG RÅMARINERET ROSENKÅL

I POSEN : • Kartofler • Rosenkål • Urteolie • Citron • Gulerødder • Persille

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE (ca. 30 min.)

Start med at skrælle kartoflerne og halvér dem. Kom dem i en gryde med vand, så det dækker og et skud salt. Lad dem koge under låg til de er møre - ca. 15 - 20 min.

Skræl gulerødderne og pil de yderste 2-3 blade af rosenkålen. Snit kålen helt fint med en kniv og riv gulerødderne på den grove side af et råkostjern. Kom begge dele i en skål. Riv citronen fint ned i blandingen og tilsæt ligeledes saften.

Hak persillen groft og tilsæt den til råkosten.

Når kartoflerne er møre, moser du dem groft med en gaffel. Der må gerne være stykker af kartoffel tilbage, så mosen er mere grov end klassisk. Smag den til med en smule god olivenolie, salt og peber.

Anret mosen og råkosten på en tallerken - slut af med at komme urteolien henover mosen og servér med det samme. Velbekomme!