Glaserede rødbeder med kærnemælksdressing, sprød salat og koriander

I POSEN : • Salat • Rødbeder • Kærnemælksdressing • Honning • Koriander • Sesamfrø

ØVRIGE INGREDIENSER: • Salt/peber • Oliven eller rapsolie

FREMGANGSMÅDE  (ca. 25 min.)

Start med at skrælle rødbederne og skær dem i grove tern på ca. 2x2 cm. Kom rødbederne i en gryde med vand så det dækker og et godt skud salt. Lad rødbederne småsimre til de er møre - ca. 5-10 min.

Pluk salaten ud i blade og del hver blad i ca. 3-4 stykker. Skyl bladene grundigt og lad dem dryppe af i en sigte. Kom derefter salaten op i en skål. Pluk korianderen i grove stykker ned i skålen.

Rist sesamfrøene på en tør pande til de har taget farve.

Hæld vandet fra rødbederne, tilsæt honningen og lad det koge op og glasere rødbederne. Tilsæt sesamfrøene og smag til med salt og peber.

Vend salaten grundigt rundt med kærnemælksdressingen og anret sammen med rødbederne på en tallerken. Velbekomme!